|
Løbet - Coast2Coast
25. juni 2011 kl. 10.00, fra Søndervig.
Løbet strækker sig fra Søndervig ved vestkysten til Ajstrup Strand ved Østkysten.
Ruten er ca. 178 km lang og går via Ringkøbing, Kibæk, Them, Gl. Ry og Stilling.
Der vil blive kørt i tempo, så alle kan være med, vi vil dog opfordre til at man minimum har kørt ture på 80-100 km inden løbet.
Efter mål vil det være muligt at komme i bad, hvorefter at grillen tændes, vin og øl findes frem.
Der bliver arrangeret fælleskørsel fra Herning til Søndervig, samt fra Århus til Herning.
Vi håber at mange fra klubben vil tage udfordringen op. Andre udenfor klubben er selvfølgelig også velkomne til at deltage.
Officiel rute [link]
Print venlig rutebeskrivelse [link]
Coast 2 Cast bliver sponsoreret i samarbejde med HTH samt Vinspecialisten
___________________________________
Løbsreferat af Coast2Coast 2010:
Se billeder [link]
Navn Effektiv cykling Reel tid Km
Dennis Sand Eskesen 5 t 43 min 6 t 05 min 172 km
Allan Lynge 6 t 03 min 6 t 25 min 172 km
Peer 6 t 03 min 6 t 25 min 172 km
Karsten Vang 6 t 03 min 6 t 25 min 172 km
Rasmus Jensen 6 t 23 min 6 t 45 min 172 km
Ian Drongstrup 6 t 43 min 7 t 07 min 172 km
Kasper Holm DNF DNF 115 km
Jesper Sommer DNF DNF 115 km
Gerner Nielsen DNF DNF 95 km
Lars Bastrup DNF DNF (Kører fra i Arnborg)
Allan Frølund-Bastrup DNF DNF (Kører fra i Arnborg)
Rene Nielsen DNF DNF (Starter i Them)
Kl. 10 lørdag morgen i Søndervig, ved Vesterhavet, starter 11 ryttere i 26 graders varme på turen tværs gennem Jylland. Bag feltet kører følgevognen med reservedele, oppakning og proviant.
De første 80 km bliver kørt i et godt tempo, hvor der ikke er vind og solen er endnu ikke kommet frem bag skyerne. Feltet tager en fortjent lille pause og får frokost, imens solen kommer frem og temperaturen stiger til 32-33 grader.
Det er varmt og rytterne drikker omkring én liter væske i timen, for at undgå dehydrering – følgevognen er uundværlig!
Som aftalt drejer de første 2 ryttere (Lars Bastrup og Allan Frølund) fra efter 85 km, på samme tidspunkt hvor Gerner desværre får dagens første og eneste punktering. Det knækker desværre Gerner Jensen og få kilometer senere, må han stige af cyklen og sætte sig i følgevognen.
20 km senere har Jesper Sommer og Kasper Holm fået nok og læsser sine cykler i traileren og sætter sig i følgevognen.
I Them støder Rene Nielsen til og kører de sidste 50 km til østkysten.
Kort efter Them, i bakkerne omkring Gl. Ry med små 50 km til mål, stikker Dennis Eskesen fra en 4-mands frontgruppe og kører alene i front. Ikke langt fra, nu 3-mandsgruppe, ligger Rasmus Jensen.
Med 30 km til mål sætter Kasper Holm sig igen på cyklen, for at cykle det sidste stykke i mål - 10 km senere følger Jesper Sommer trop og sætter sig i sadlen igen.
Ian Drongstrup kæmper en brav kamp, med hjælp fra Jesper Sommer og Kasper Holm, og når sit mål: At gennemføre turen – fra kyst til kyst.
En kæmpe oplevelse og stor udfordring er overstået, mange har fået flyttet personlige grænser.
Første løb af Coast2Coast er gennemført – Det bliver ikke det sidste!
På gensyn i Søndervig - juli 2011!
Mvh
Løbsdirektionen
_____________________________________
Løbet Coast2Coast afholdes første gang
3. juli 2010 kl. 10.00, fra Søndervig.
Løbet strækker sig fra Søndervig ved vestkysten til Ajstrup Strand ved Østkysten.
Ruten er ca. 156 km lang og går via Ringkøbing, Kibæk, Them, Gl. Ry og Stilling.
Der vil blive kørt i tempo, så alle kan være med, vi vil dog opfordre til at man minimum har kørt ture på 80-100 km inden løbet.
Efter mål vil det være muligt at komme i bad, hvorefter at grillen tændes, vin og øl findes frem.
Der bliver arrangeret fælleskørsel fra Herning til Søndervig, samt fra Århus til Herning.
Vi håber at mange fra klubben vil tage udfordringen op. Andre udenfor klubben er selvfølgelig også velkomne til at deltage.
Officiel rute [link]
Print venlig rutebeskrivelse [link]
Coast 2 Cast bliver sponsoreret i samarbejde med HTH samt Vinspecialisten



|